Om os

Vinhøkeren er et lokalt forankret og helt usnobbet vinfirma med særlig kærlighed til Sydafrika og de fantastiske vine, der produceres i Wellington regionen.

Min kærlighed til Sydafrika og sydafrikanske vine stammer fra mine jagtrejser, hvor kulinariske oplevelser og forrygende vine har været med til at fuldende dagens safari.  

Og nej – det gør mig ikke til vinekspert, men jeg ved, hvad jeg kan li`– og jeg er helt sikkert til VIN FRA SYDAFRIKA.

Vores vine produceres på mindre af vinfarme i den smukke Wellington region, hvor James Mckenzie, der er “kældermester” producerer en række røde og hvide kvalitetsvine.

Jeg håber, at du en dag vil besøge Sydafrika og smage for dig selv, men skulle det ikke ligge lige for, er du altid velkommen til at kigge forbi Nymindegab og få smag for sagen.

Med vinlig hilsen

Vinhøkeren

Om druer

I Sydafrika producerer man vin på en bred vifte af både røde og hvide druesorter. Af hvide sorter er de mest kendte Chenin Blanc, Chardonnay og Sauvignon Blanc. Af røde ses ofte Pinotage, Merlot, Cabernet Sauvignon, Grenache og Syrah. Pinotage betragtes som Sydafrikas nationaldrue og den findes stort set kun her. Det er en krydsning mellem Pinot Noir og Cinsault

Om Sydafrikas vinhistorie

Mens man allerhøjest kan have en formodning om, hvem der plantede den første vinstok i Chile og Argentina og hvem der producerede den første flaske vin i Australien, ved man omtrent på klokkeslæt, hvornår det første glas sydafrikansk vin blev tømt, af hvem og hvordan.
 Og i dette tilfælde hører der hverken religion eller guldtørst med til historien. Tværtimod er Sydafrika det eneste sted i verden, hvor de første vinstokke blev plantet for sundhedens skyld.
 I 1650 fik sekretæren for Det Hollandsk-Ostindiske Kompagni i Amsterdam den idé, at de hollandske skibe havde brug for et støttepunkt, en hvilepause og en handelsstation undervejs, når de fragtede varer fra Indonesien og Indien og det naturlige punkt var Kap det gode Håb.
Tre mindre skibe blev udrustet og den 6. april 1652 satte kommandant Johan Anthonisz van Riebeeck og hans mandskab foden på den sydafrikanske kyst.
Van Riebeeck kendte fra sine tidligere rejser vinlandene i Middelhavet og fik den idé, at det ville være praktisk at dyrke vin omkring den nye handelsstation. Han sendte derfor et ønske til Amsterdam om at få tilsendt nogle vinstokke fra Europa.
 
Det høje Råd i Amsterdam var kendt for at være strengt, religiøst og asketisk, men alligevel føjede det Van Riebeeck. Årsagen var dog ikke nogen særlig forståelse for bosætternes tørst, men derimod langt mere praktisk. Der var dukket en fjende op, som tyndede slemt ud i mandskabet på de lange sørejser til Indien. Det var en mystisk sygdom, der fik søfolkene til at miste deres tænder og kræfter, inden de ganske enkelt blev tæret ihjel. Sygdommen kender vi i dag som skørbug og ved, at den skyldes vitaminmangel. Dengang kunne man bare konstatere, at den eksisterede og det var tankevækkende, at det især var hollandske søfolk, der blev ramt af den. Spanske, portugisiske og italienske søfolk led tilsyneladende ikke synderligt af sygdommen, og den eneste påviselige forskel var, at hollænderne ikke fik en dagsration af rødvin. Altså, vin måtte være sagen.
 Den 2. februar 1659, næsten seks år efter de første vinstokke er plantet, kan van Riebeeck i sin dagbog notere: I dag blev der, Gud være lovet, for første gang presset vin af Kapdruer.
 Datoen er blevet en national festdag i Capes vindistrikter, hvor man aldrig bliver træt af at feste, eller at bemærke, at den første Capevin blev drukket mere end 100 år før den første vinstok blev plantet i Californien og 130 år før Arthur Phillip og hans straffefanger gik i land i Australien.

PRISMATCH

Vi matcher prisen hvis du finder det eksakt samme produkt BILLIGERE hos en anden forhandler i Danmark

KLIK OG HENT

Når du handler på webshoppen senest onsdag kan du hente dine varer torsdag mellem 15:00 og 18:00

GRATIS LEVERING

Vi værdsætter at du handler lokalt og tilbyder gratis levering til postnumrene: 6830, 6880, 6893, 6900, 6940, 6950 og 6960. Vi leverer tirsdage medmindre andet aftales.

MÆNGDERABAT

Vi giver rabat ved køb af minimum 6 henholdsvis 12 fl. vin og ved køb af minimum 3 henholdsvis 6 fl. spiritus.

Aldersbekræftelse

For at købe vores produkter skal du bekræfte at du er over 18. Ved at klikke på Enter bekræfter jeg, at jeg er over 18 og vil overholde ovenstående erklæring.

eller

Nyd altid ansvarligt.

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.